Artillerivangen med galgebakke og kaserne
Ærøgade optræder første gang i Aarhus Vejviser i 1918, men da er det bare en grusvej uden huse. Det første hus på vejen er nr. 6, der kommer i 1919. Her bor beslagsmed R. Hansen. Nøddebo i nr. 5 bliver første gang nævnt i Vejviseren fra 1925. Samme år som alle husene på vejen er beboede.
Ved Universitetet, hvor Ny Munkegade nu ender, lå indtil engang i 1700-tallet Galgebakken: Helt bogstaveligt stedet, hvor folk blev hængt. Ny Munkegade gik til at begynde med bl.a. under navnet Galgebakkevej.
P. H. Resens Atlas Danicus viser Århus omkring 1670 (orienteret mod syd). På udsnittet til venstre ses i øverste venstre hjørne Domkirken. Til højre for Domkirken ligger Store Torv med en mindre galge (med en kagstolpe – til piskestraffe – på venstre side?). I nederste højre hjørne ligger Galgebakken med den store galge. Vejen derud gik ad Munkeport, der ses oven for Galgebakken, hvor vejen går ud af byen.
Offentlig hængning
Offentlige afstraffelser og henrettelser fandt sted om morgenen. Kagstrygning (piskning) og halshugning foregik på byens torv, mens hængninger fandt sted uden for byen – i Århus på Galgebakken. Hængninger var tyvenes straf, efter Jyske Lov, der straffede tyveri for mere en ½ marks værdi (en okse havde f.eks. 1 marks værdi) med hængning.
Den dømte blev iført hvide klæder med sorte bånd, og blev fra arresten ført ud til galgen – specielt i senere tider i følge med en præst, hvis opgave var at minde om Guds nåde og muligheden for det evige liv i Himmelen ved at angre ugerningen. Ofte var der allerede publikum forsamlet omkring retterstedet før den dømte ankom.
Ved galgen blev den dømte overgivet til skarpretteren og hans hjælpers varetægt. Hjælperen var natmanden – den, der tømte byens lokumsspande om natten. Hjælperen bandt den dømtes hænder, mens skarpretteren forestod selve hængningen.
Ved hængningen blev den dømte med reb om halsen slæbt op ad en stige, der lænede sig op ad galgen. Skarpretteren satte sig overskrævs på galgen og fæstnede rebene hertil, hvorefter han kunne sparke stigen væk under den dømte. Liget blev hængende til det selv faldt ned til skræk og advarsel. Herefter blev det begravet på retterstedet, med mindre man havde fået benådning til at blive begravet i indviet jord.
Morgeneksercits på Galgebakken
Borgervæbningen holder morgeneksercits på Galgebakken i det nordlige Aarhus. I de sidste årtier borgervæbningen eksisterede, var den mere af navn end af gavn, og militæret havde ikke meget til overs for den. Selv tog medlemmerne sig deres arbejde meget højtideligt, da det også medførte en øget prestige blandt visse borgere i Aarhus. Andre fandt dog denne selvhøjtidlighed morsom.
Området Galgebakken lå på det sted, der i dag omsluttes af gaderne Langelandsgade, Kaserneboulevarden og Ny Munkegade.